NYHED

Workshop med MGK-komponister
Fremtidens unge komponister i workshop hos Ensemble Storstrøm.
På MGK Sjælland har man mulighed for at studere klassisk komposition som hovedfag. Det er blevet et ret populært fag på det sidste. Som en del af samarbejdet mellem Ensemble Storstrøm og MGK Sjælland, kan eleverne komme på praktikbesøg i ensemblets værksted.

I april 2021 kommer seks kompositionsstuderende til KUMUS i to dage, hvor de skal samarbejde med ensemblet og udvikle deres musik sammen med ensemblets musikere. Et par MGK-elever fra hovedstaden har også fået lov til at være med.
De seks MGK-studerende har alle både komponeret et helt nyt stykke musik for ensemblets instrumentering, og herudover har de arrangeret et kendt værk efter eget valg.

Det er en særlig chance for de unge at skrive et stykke, som bliver spillet af et professionelt ensemble og være med til at høre prøverne på musikken og musikernes forslag til, hvordan den eventuelt kan forbedres. Måske skal noget skrives anderledes, hvordan skriver man egentlig for en harpe, klinger det, som man havde tænkt sig?
Den unge komponist William Kjærulff siger:
“Jeg glæder mig meget til at møde ensemblet og til MGK-workshoppen til april.
Det er en gave at få lov til at arbejde med et ensemble som Ensemble Storstrøm. Jeg går kun på 2. år af min MGK.
Den der indsigt i hvordan professionelle musikere arbejder, den er så vigtig. At få taget sin musik under professionel behandling er noget af den bedste erfaring, man kan tænke sig. Og så er det jo en fin ting at skrive for et specifikt ensemble. Det er et godt benspænd.”
 

Ensemblet glæder sig til at arbejde med de unge komponister, som udviser en stor idé-rigdom og entusiasme omkring projektet. Måske ender det med, at nogle af de unge komponisters musik kommer med ud som en del af ensemblets koncertprogrammer.
Del nyhed:

Andre nyheder

SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager det næste nyhedsbrev på den mailadresse, du netop har angivet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.