Den tidligere forpagterbolig til Fuglsang Herregård fra 1863 blev efter en gennemgribende renovering og ombygning i 2016 indviet som ’KUMUS’ – et center for musik og kunst på Lolland-Falster.
Det er Ensemble Storstrøms hjemsted med administrations- og øvelokaler, solistloger og ikke mindst med en koncertsal med førsteklasses akustik, hvor der er gode faciliteter til at lave indspilninger, koncerter, børneformidling, saloner mm.
Ensemble Storstrøm og Fuglsang Kunstmuseum er de daglige og centrale aktører i huset med den tilstødende gamle æblehave, men der bydes også velkommen til andre kulturelle aktiviteter i samspil med stedets kunst, natur og kulturhistorie.
Det er muligt at leje den topmoderne koncertsal til mange forskellige formål, som f.eks. koncerter, teaterforestillinger, indspilninger, foredrag og konferencer.
Fuglsang Kunstmuseums børneformidling har indrettet forskellige værksteder og udstillingsarealer i de smukke lokaler i den ene ende af KUMUS.
Når der er arrangementer og koncerter i KUMUS kan man finde forfriskninger i caféen.
Du modtager det næste nyhedsbrev på den mailadresse, du netop har angivet.
Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.