Vi har taget hul på et nyt år, som Ensemble Storstrøm fejrer med 6 udsolgte nytårskoncerter i vores landsdel.
Hvad er årets tendenser på den klassiske scene? Spurgte værterne i årets første P2 Puls-program. Og her i programmet nævner P2s programchef Jakob Marstrand Ensemble Storstrøm i 2 projekter, når han tager pulsen på, hvad der rører sig.
LYT til udsendelsen på P2 Puls her
Er der et menneske tilstede? Det ene er ensemblets store projekt her i foråret om kunstig intelligens. Sammen med to forskere fra CBS dykker vi ned i, hvad det betyder for kunstneren, komponisten og tilhøreren, når kunstig intelligens interagerer med original kunst. Hvordan lytter vi til musik i en tid hvor maskiner tilsyneladende kan være kreative. Og kan de det? Dette spørgsmål stiller vi os selv og omkring 1000 gymnasieelever ved koncerter i martsmåned. “Kreativt og spooky” kalder de vores AI-projekt i P2-udsendelsen.






