Vi inviterer til en koncert med harpen i centrum - musik som klingende kunstudstilling og toner som fra et gourmetkøkken: Tre franske mesterværker indrammet af to gange kulinarisk wienerklassik. Min sjæl hvad vil du mere’?

Arpeggio – betyder ”harpeagtigt”, og det fortæller noget om harpens kraft, at de andre instrumenter imiterer ”den gyldne dame” med de mange strenge. Således også når Schubert skriver en Arpeggione-sonate. Arpeggionen, der både kunne være cello-, guitar- og harpeagtig, men som i dag højst er en museumsraritet.

Jakob Westh har genoplivet Schuberts musik med wienermusikkens udsøgte farver. Og så skal vi for første gang opleve Ravels impressionistiske Sonatine i den samme klangpalet, som Debussy gav et af sine sidste værker: fløjte, bratsch og harpe. Dertil får vi Bozzas krydrede blæsertoner og et glas af Piernés harpekvintet med mousserende delikatesse. God appetit – god fornøjelse!