Musikken er indspillet af Ensemble Storstrøm.

DJ Katrine Ring har tilrettelagt et glidende mix af musik, der stemningsfuldt fører dig gennem ruten.
Musikken sætter tempoet. Du er selv medskaber, når du oplever musikken i naturen. Måske blæser det, måske er der en raslen af blade, når du går, en poetisk tåge eller andet som blander sig med musikken.

Musik af Carl Nielsen, Edvard Grieg, Knud Jeppesen, Emil Hartmann, Henrik Sørensen og Ole Buck.
Musikken er indspillet af Ensemble Storstrøm.

Fuglsang Have og Askelunden

(Blå tur, 1,5 km)

Turen udgår fra Fuglsang Kunstmuseum.
Først passeres den fredede H
erskabsstald opført i 1868 efter tegninger af arkitekt H.J. Holm.
En stor del af det oprindelige interiør findes endnu.
De smukke og
fredede havemure er samtidige med stalden.

Ved Hovedbygningen ses voldanlæg og voldgrav.
I voldgraven
findes bl.a. en bestand af udsatte guldfisk og vildformen sølvkarusse samt store mængder frøer og snoge.

Turen fortsætter gennem Fuglsang Have.
Haven blev anlagt i engelsk
stil fra 1765 til 1784 af den senere berømte slotsgartner på Fredensborg, Johan Ludvig Mansa. De store linjer fra den tid er bevaret i stendiger og alléer samt enkelte træer.
I 1846 blev haven nyanlagt og
udvidet af gartner C. Vesterby, der stod for havens drift i 50 år.

Stien fortsætter i Askelunden, der sammen med Fuglsang Have udgør et areal på 15 ha. Her passeres ”Banansøen” og to andre skovsøer. Søerne er oprenset inden for de seneste år og fremstår med et smukt åbent vandspejl.

Askelunden er en af Hestekobbelskovens mange afgrænsede parceller, og den eneste der ejes af godset.

I skovbrynet findes to udsigts- og spisepladser med fin udsigt til markerne mod Skejten.