Ensemblet planlægger en række podcasts (se nedenfor), hvoraf den første udkom i januar 2023.
Serien “Klanglige Vandringer” er ikke en egentlig podcast, men snarere en række stedspecifikt tilrettelagte lydspor med musik indspillet af Ensemble Storstrøm.
“Anne Marie og Carl, en kærlighedshistorie” er en podcast om Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsens stormfulde samliv.
Fortællingen i podcasten bygger på breve skrevet af Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsen, udvalgt fra bogen ”Carl & Marie: I kunst, i kærlighed”, af Amalie Kestler og Lotte Andersen.
Podcasten er skabt og produceret af Besyv og FilmTone for Ensemble Storstrøm.
Manuskript af Alexandra Hedegaard Kristjansen og Mathilde Schytz Marvit. Lyddesign af Bobby Salomon Hess. Redigering og instruktion: Mathilde Schytz Marvit og Bobby Salomon Hess.
Brevene i podcasten læses op af Signe Egholm Olsen og Sigurd Holmen Le Dous.
Fortællerstemme: Lotte Andersen.
Ydermere medvirker i podcasten en gruppe af mennesker på en café i København (2022), som sammen deler deres tanker om kærlighed, kunst og savn.
Alle kompositioner er af Carl Nielsen, indspillet af Ensemble Storstrøm samt sangerne Signe Asmussen Manuitt og Joachim Knop; producer: Jonas Eliyah Munch-Hansen.
Bronzeskulpturen af Kentauer-pigen er udført af Anne Marie Carl-Nielsen og kan opleves på Fuglsang Kunstmuseum.
Ensemble Storstrøms Klanglige Vandringer dukker op i landskabet flere steder den kommende tid. Som en poetisk og sværmerisk måde at få musikoplevelsen til at gå i dialog med naturen på.
I august 2022 indviede ensemblet sammen med singer songwriter MC Hansen en rute med kulturbænke ved Præstø Fjord. Ved hver bænk kan man via en QR-kode downloade en sang indspillet af MC Hansen og Ensemble Storstrøm og specielt komponeret til det pågældende sted.
I november 2022 har den lokale stjerne-DJ Katrine Ring sammensat et kunstnerisk lydspor med musik, der er indspillet af ensemblet og har tilknytning til Fuglsang Herregård.
QR-koder er opsat ved Fuglsang Have, KUMUS og Fuglsang Kunstmuseum og lydsporet passer til “Blå tur”.
Du modtager det næste nyhedsbrev på den mailadresse, du netop har angivet.
Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.