Musikerne

Klik på de respektive billeder og læs musikernes CV.

_DSC0746w1600

Foto: Stéphane Tran Ngoc 

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 1991

Svend Melbye, fløjte

Efter studier på DTU og senere Musikvidenskab på Københavns Universitet, begyndte han i en relativ sen alder (26) på Konservatoriet i København i 1985. Kortere studieophold i London hos prof. Susan Milan i 1987. Efter studier hos primært Toke Lund Christiansen aflagde han diplomeksamen i 1988 og havde debutkoncert på både travers/barokfløjte og moderne tværfløjte i 1990. Sideløbende studier og afgangseksamen fra Royal Academy of Music i London hos prof. Sebastian Bell på moderne fløjte og hos prof. Lisa Beznosiuk på travers.
Spiller både traditionel sølvfløjte og med stor entusiasme også moderne fløjte i træ.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille fløjte?

Jeg havde spillet blokfløjte og senere trompet som barn, men spillede ikke i gymnasiet. Mine forældre forærede mig en tværfløjte i studentergave, og så gik jeg i gang med den!

Dit bedste musikalske minde?

En traditionel julekoncert med Kammerkoret Hymnia (som jeg var med til at stifte i sin tid) i Søborg Kirke i slutningen af 80’erne. Stemningen var magisk, musikken løftede sig “af sig selv”, og en engel gik gennem rummet.

Hvad sætter du mest pris på ved dit job?

Variationen i arbejdsopgaverne; nærheden til publikum; vores mulighed for at påvirke ensemblets aktiviteter på mange planer samt de skiftende arbejdstider – i nogle perioder er der meget travlt og til andre tider lidt mere frihed.

Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?

Sandsynligvis ingeniør – eller måske læge.

Hvad laver du, når du ikke spiller?

Jeg udvikler på denne hjemmeside…
Derudover spiller jeg tennis – så meget som tiden tillader, og min krop kan holde til! Jeg elsker at kigge på fugle og nyder ofte en tur i kajak i farvandet nord for Lolland, når vejret er til det.
Diverse gør-det-selv opgaver fylder også en del.

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 2023

Frederik von Würden, klarinet

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille klarinet?
Dit bedste musikalske minde?
Hvad sætter du mest pris på ved dit job?
Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?
Hvad laver du, når du ikke spiller?
Gunnar_Eckhoff_fagot

Foto: Ingrid Riis

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 1994

Gunnar Eckhoff, fagot

Kommer fra Stavanger i Norge. Født 1966. Uddannet på Malmö Musikhögskola i Sverige på fagot. Spiller også kontrabasklarinet.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille fagot?

Jeg begynte at spille klarinet som 10 årig. Og skiftede til fagot som 11 årig.

Dit bedste musikalske minde?

Da jeg som 14-årig fik lov at spille fagotsoloen i Stravinsky’s “Ildfuglen” i ungdomsorkesteret i Stavanger – og fik ros af min lærer.

Hvad sætter du mest pris på ved dit job?

Kammermusikken og kontakten med publikum.

Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?

Marin kolygrafist

Hvad laver du, når du ikke spiller?

Kigger ind i væggen.

Mette Franck og harpen, foto: Stéphane Tran Ngoc

Foto: Stéphane Tran Ngoc 

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 1991

Mette Franck, harpe

Diplomeksamen fra Det Kgl Danske Musikkonservatorium i 1991, som elev af Sonja Gislinge.
Studieophold hos Catherine Michel, Paris i 1990 og masterclasses hos Susan McDonald o.a. i løbet af studietiden.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille harpe?

Efter at have spillet blokfløjte og klaver (hos min farmor) i flere år, kom der, da jeg var ca 11 år, en mulighed for at blive forsøgskanin på irsk harpe for en musikpædagogstuderende på konservatoriet. Efter to år blev min lærer færdiguddannet, men jeg blev hængende og fortsatte hos docent på konservatoriet, Inga Graae. Mens jeg var kanin, fik jeg lov at øve på konservatoriets harpe, indtil mine forældre besluttede at købe et instrument til mig. Med S-tog fra Brede til Kbh flere gange om ugen for at øve + en gang til undervisning. Jeg må jo have villet det ;-)

Dit bedste musikalske minde?

Der er mange, men jeg husker stilheden, som varede uendeligt længe, efter sidste tone i Mahlers 6.symf, med DRSO og Herbert Blomstedt. Det var overjordisk. Bifaldet bragede løs bagefter, men alle musikerne gik helt stille hjem, med en særlig følelse indeni.
Og som publikum vil jeg aldrig glemme Andras Schiff i Fuglsangs sal. Jeg sad lige bag ham, og kunne se hans fingre flyve over tangenterne. Jeg kan stadig mærke musikken.

Hvad sætter du mest pris på ved dit job?

Som harpenist har jeg det mest vidunderlige job i verden. Jeg lever af at spille kammermusik, noget andre harpenister kæmper for at få lov til, men derudover må det være at kunne bringe glæde til andre mennesker, ved “bare” at spille musik. Vi gør det, vi elsker at lave og folk bliver glade.
What’s not to like!!

Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?

Balletdanser, men det må vist blive i et andet liv…

Hvad laver du, når du ikke spiller?

Jeg har det rigtig godt sammen med andre mennesker, og gerne min familie. Derudover er min have en rigtig god ven, som jeg gerne tilbringer mange timer i, når mine fingre ellers kan klare det. Det er ren terapi at rode i jorden, og så holder jeg MEGET af blomster.

Jakob Westh, pianist i Ensemble Storstrøm, foto: Ingrid Riis

Foto: Ingrid Riis

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 1991

Jakob Westh, klaver

Født i København og uddannet som pianist og musikpædagog på Det kgl. danske Musikkonservatorium. Desuden har han studeret i Hamburg og London.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille klaver?

Da jeg var omkring 5 år anskaffede mine forældre et klaver, fordi min mor ville begynde at spille igen, men inden længe havde jeg erobret instrumentet og siden er jeg aldrig holdt op.

Dit bedste musikalske minde?

Jeg har haft mange store musikalske oplevelser og der kommer hele tiden nye til. Skal jeg fremhæve en fra de senere år må det være, da András Schiff gav koncert i Musiksalen på Fuglsang. Der havde man fornemmelsen af, at musikken opstod på stedet og tiden stod helt stille.

Hvad sætter du mest pris på ved dit job?

Jeg elsker at bringe musikken ud til folk, og det er jo heldigvis det helt centrale i mit arbejde!

Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?

Det ved jeg ikke – noget med faste arbejdstider 😉

Hvad laver du, når du ikke spiller?

Jeg har ingen decideret hobby, men jeg holder af at lave mad. Jeg læser meget i perioder. At komme ud i naturen giver mig en vigtig ro i sjælen. Jeg er noget af en enspænder, men min familie betyder meget for mig.

_DSC0791w1600

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 2010

Stéphane Tran Ngoc, violin

Hans studier inkluderer en 1. pris fra Paris National Superior Conservatory of Music og grader fra Brooklyn College og The Juilliard School i New York, hvor han studerede hos Itzhak Perlman og Dorothy Delay. Han var førstepræmievinder i store internationale konkurrencer (Lipizer, Paganini, Artists International, Long-Thibaud) og har optrådt i over 30 lande som solist med orkester, eller som kammermusiker. Han har undervist på konservatorier og universiteter i mere end 35 år i Frankrig, USA og England og blev tildelt en “Grand Prix du Disque” og “Medal of Paris” for bidrag til kultur.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille violin?

Jeg begyndte at spille violin i en alder af 7 år på en lokal musikskole uden for Paris. Der blev kun tilbudt violin, klaver og fløjte der, og det var billigere at leje en violin end en fløjte eller et klaver, og vi havde meget begrænsede økonomiske midler …

Dit bedste musikalske minde?

Mit bedste musikalske minde som publikum er sandsynligvis hundredeårs-koncerten for Messiaens fødselsdag i London i 2008, hvor Ensemble Intercontemporain spillede Messiaens “Couleurs de la cité céleste”, “Sept Haïkaï” og Boulezs “Sur Incises”. Som udøvende står det mellem Shostakovitch-violinkoncert nr. 1 med HBSO-orkesteret i Vietnam eller min første optræden med alle de 10 Beethoven-sonater i Frankrig med pianisten Brian Ganz.

Hvad sætter du mest pris på ved dit job?

Det bedste ved mit arbejde er den fleksibilitet, vi har til at spille i forskellige formationer, fra solo og duo til alle 8 musikere. Dette giver mulighed for utrolige og uendelige kombinationer både med hensyn til lyd og repertoire.

Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?

Fotograf

Hvad laver du, når du ikke spiller?

Jeg elsker at undervise, og meget af min “fritid” går til det. Når jeg ikke arbejder, er fotografering (både digital og film) og indsamling af gamle kameraer en hovedinteresse / hobby, men jeg kan også godt lide at dyrke sport (bare tæer løb, rulleskøjter, skiløb, svømning, vinterbadning…), læsning (normalt et par bøger hver måned). Jeg tager mig også af mit sommerhus i Frankrig og besøger min familie der bor der.

_DSC0604w1600

Foto: Stéphane Tran Ngoc 

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 1993

Piotr Zelazny, bratsch

Født i Kraków – gammel kongeby i Polen. Begyndte her at spille violin, senere bratsch. Afsluttede i 1987 Musik Akademiet. Modtog i 1984 4.pris i Polens Bratsch Konkurrence. Takket være et stipendium kunne han studere videre på Menuhin Academy i Schweiz hos Alberto Lysy og senere i Berlin hos den legendariske (i bratsch verdenen…) Bruno Giuranna. Stoppede med at studere (men ikke med at øve!) i 1991. Før han kom til Denmark var han solo-bratschist i Kammerorkester “Capella Cracoviensis” i Krakow.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille bratsch?

En dag kom min storebror (i øvrigt et stort musiktalent; kan spille på alt!) hjem med en violin. Den begyndte jeg at spille på, da jeg var 13 år gammel. 4 år senere startede jeg på bratsch.

Dit bedste musikalske minde?

På Menuhin Academy var vi på turné med Sir Yehudi Menuhin, han var 80 år, men det var helt fantastisk. Et anden minde kommer fra en masterclass med Igor Ojstrakh som fortalte om sin far David og de største komponister som han har truffet – Sjostakovitj, Prokofjev. Jeg har også dejlige minder fra timer hos Giuranna.

Hvad sætter du mest pris på ved dit job?

Varierede opgaver, og koncertprogrammer som kræver at jeg holder mig i form. Jeg elsker når vi få programmer med assistenter på, så vi kan spille med andre fantastiske musikere.

Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?

Skuespiller, tror jeg.

Hvad laver du, når du ikke spiller?

Når jeg ikke spiller eller tænker/opsøger nye programmer (jeg sidder i ensemblets Programudvalg) kan jeg godt lide at fiske, ro i kajak (heldigvis kan de to ting gøres samtidigt), brygge vin på forskellige bær, bage brød, dyrke goyu ryu karate og vinterbade.

Tobias Lautrup

Foto: Stéphane Tran Ngoc 

Ansat i Ensemble Storstrøm siden 2016

Tobias Lautrup, cello

Uddannet i Aarhus og Berlin. Udadvendt og alsidig musiker, der fra en tidlig alder har været efterspurgt som både solist og kammermusiker, hvilket har bragt ham vidt omkring.

Hvornår og hvorfor begyndte du at spille cello?

Da jeg var 8 år, spurgte mine forældre, om jeg ikke ville spille et instrument. Både min søster og min bror var allerede godt i gang med at blive dygtige violinister – så jeg skulle i hvert fald ikke spille violin! Det blev altså cello, hvilket jeg ikke har fortrudt.

Dit bedste musikalske minde?

Da jeg studerede i Berlin og var til koncert med Berliner Philharmonikerne. De spillede Mahler’s 5. symfoni. Da de nåede til 4. sats, sad jeg med tårer i øjnene, og holdt den kvinde jeg sidenhen er blevet gift med i hånden. Det glemmer jeg aldrig.

Hvad sætter du mest pris på ved dit job?

Jeg har verdens bedste kolleger. Derudover er det fedt at være et lille ensemble, der spiller stor musik.

Hvis du ikke var musiker, hvad ville du så være?

Arkæolog. Indtil jeg blev voksen. Så ville jeg hellere være IT-millionær. Men det er jeg gået lidt væk fra igen.

Hvad laver du, når du ikke spiller?

Jeg har to dejlige børn, som tager det meste af min fritid. Men vi har alligevel anskaffet os et havelod syd for Køge, hvor vi leger det lille hus på prærien. Vi har selv bygget huset, og det er sjovt.

SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager om lidt en velkomstmail – skulle denne ikke dukke op, har du muligvis indtastet en forkert mailadresse (kontrollér evt. din spam-mappe).
Ellers kontakt ensemblet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.