NYHED

Kan man sætte strøm til Schubert?

Er det blasfemisk og provokerende at eksperimentere og kalde en af musikhistoriens største klassiske sangskrivere og komponister, Franz Schubert, for ”singer-songwriter” og sætte en normand til med sin utrænede stemme og et elektrisk klaver at fortolke Schuberts 200 år gamle tyske lieder på engelsk som popsange? Og samtidig præsentere sangene i både en moderne og den kendte klassiske version med flydende overgange, så versionerne på en måde taler sammen -fortiden og nutiden- forbundne?

Det er uden tvivl en risikabel satsning at pille ved koryfæerne. Men jeg vil mene, at det er meget forfriskende at se på Schuberts musik med nutidens øjne, som komponisten Eivind Buene gør det i sit værk “Schubert Lounge”.

I værket er der både den klassiske Schubert, som vi kender det, både smukt sunget af mezzosopran Andrea Pellegrini og den norske baryton Halvor Melien i samspil med Ensemble Storstrøms musikere. Der afspilles samplede elementer på en lp og Eivind Buene fortolker selv Schuberts lieder oversat til engelsk, så det lyder som moderne pop-sange og akkompagnerer sig selv på et ægte Fender Rhodes el-klaver fra 70-erne, som har en helt særlig klang.

Ensemblet indleder koncerten klassisk med en afdeling med Schuberts ikoniske f-mol fantasi, i et mesterligt arrangement af Jakob Westh.

Frans Schuberts lieder, som nu kan høres i de fineste koncertsale verden over, blev på hans tid skrevet og opført hjemme i hans dagligstue for og med vennerne i Wien. Han var ikke særlig kendt eller anerkendt i sin samtid, men man samledes uhøjtideligt om musikken rundt om flyglet.

Den samme atmosfære og kreativt legende tilgang forsøger Eivind Buene at inkorporere i sin moderne fortolkning, hvor han kalder Schubert for datidens singer-song writer, som skrev evigtgyldige og smukke sange.

Vi håber, at publikum vil være med til at samles om Schuberts musik i venskabeligt lag og måske lytte til de klassiske lieder med nye ører.

Schubertselskabet har inviteret os til at spille åbningskoncerten ved 30 års jubilæumssæsonen af Schubertiaden i Roskilde d. 23. august og koncerten gentages i KUMUS på ensemblets Sensommerfestival d. 15. september. Denne koncert kan også høres eller genhøres i DR P2.

Schubert Lounge
Del nyhed:

Andre nyheder

SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager om lidt en velkomstmail – skulle denne ikke dukke op, har du muligvis indtastet en forkert mailadresse (kontrollér evt. din spam-mappe).
Ellers kontakt ensemblet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.