I december bringer julemusikken os sammen. Der har været et stort aldersspænd i ensemblets publikum den forgangne måned. Fra 0-100 år vil vi tro. Både plejehjemsbeboere, skolebørn, julemarkedsbesøgende og museumsgæster er mødtes om julens toner sammen med ensemblet.
I december har Ensemble Storstrøms musikere spillet velkendte julemelodier for beboerne på 9 plejecentre rundt omkring på Lolland. Det giver varmen, når harpen, strygerne eller blæsertrioen slår tonen an med julemusik fyldt med traditioner og minder.
Ensemblets musikere har delt sig op i to hold, så de kan nå at besøge så mange som muligt med en halv times koncert med nogle af de salmer og klassiske numre, som forbinder os på tværs af generationerne. ”Det Kimer Nu” og ”Julen Har Bragt” spilles sammen med korte musikstykker af bl.a. Mozart, Gounod og Vivaldi.
”Det var virkelig som at høre englene synge” sagde en beboer på Rønnebærparkens Plejecenter i Dannemare.
—
Musikerne kom også forbi Engestofte Julemarked, hvor der som afslutning på travle markedsdage blev hold musikgudstjeneste for en stopfuld Engestofte Kirke. Det var meget stemningsfuldt.
—
Der er noget meget rørende og livsbekræftende over et stort kor af skolebørn, som koncentrerer sig og synger alt hvad de kan for forældre og venner til de traditionsrige julekoncerter, som Sangkraft Guldborgsund afholder.
På Lolland-Falster Lovestorm skriver Karen Haugaard bl.a. : “Det var på alle måder en berigende oplevelse at se de glade nissebørn sammen med Ensemble Storstrøm. Børnene tilkendegav handlingen med fagter i de forskellige sange/salme som Mester Jakob, Dejlig er jorden og julebal i nisseland. Og dejligt at så anerkendte personer i Ensemble Storstrøm vil bruge deres tid på at arbejde sammen med børnene. De fik alle stående klapsalver som afslutning.”
—
Julemusikken indfandt sig også på Fuglsang Kunstmuseum, hvor musikerne spillede midt imellem værkerne af Anette Abrahamsen. Publikum fandt stole og og slog ring om musikken. Som der var en der sagde, oplevede hun billederne på en anden måde, når hun kunne fordybe sig i dem med musik til. Fremover kan man den sidste torsdag hver måned opleve musik mellem kunsten på museet, som refererer til den aktuelle udstilling. Hold øje med “Musik på Museet”.
—
Glædelig jul og tak for i år allesammen!






