Med ”UnderStrømmen” er Ensemble Storstrøm gået sammen med de 6 musikskoler i kulturregionen om et nyt initiativ:
et BØRNE- OG UNGDOMSORKESTER,
som skal give spilleglæden og fællesskabet omkring musikken et boost.
Til workshops og koncerter løfter musikken sig når de unge spiller sammen med Ensemble Storstrøm og musikskolelærerne.
Vi glæder os til at spille sammen!

UnderStrømmen fungerer på samme tid som et inspirerende og fastholdende tilbud for det brede vækstlag, der fører op mod talent- og fokuslinjerne på musikskolerne og som sparringsrum for de involverede lærere. Igennem aktiviteterne opbygger musikskolernes klassiske lærere et fagligt netværk og sammenhold på tværs af kommunegrænser.
I alle aktiviteter indgår elever, lærere og musikere fra Ensemble Storstrøm i et ligeværdigt møde med musikken i
centrum. Alle fællesprøver og koncerter spilles ”side-by-side” med elever på koncertmesterpladserne, bakket op af
de professionelle musikere fordelt rundt i orkesteret.
I løbet af sæsonen samles alle elever og lærere hos Ensemblet i fire weekender, hvor der foregår fællesskabsskabende
musikalske aktiviteter, instrumentale gruppeprøver og orkestersammenspil. Sideløbende arbejder elever
og lærer lokalt med indstudering m.v., og materiale, arrangementer, erfaringer o.l. deles på tværs til gavn for flere.
Sæsonerne afsluttes med mindst 2 lokale koncerter og i udvalgte sæsoner drager vi også på weekendture. I 2026 besøgte vi OrkesterEfterskolen i Holstebro og i 2024 var vi på besøg hos et skoleorkester i Lübeck.

Ensemble Storstrøm og KulturStrømmens 6 musikskoler, Næstved, Guldborgsund, Faxe, Lolland, Stevns og Vordingborg har siden 2021 samarbejdet om UnderStrømmen, en regional indsats der udvikler og sikrer et musikalsk fællesskab for regionens klassiske instrumentalelever og -lærere som række ud over, hvad den enkelte musikskole kan tilbyde lokalt.
Sammen kan vi lave et musikalsk fællesskab, der bliver større end det, vi kan hver især.
Kom og vær med! Det bliver sjovt at lære de andre at kende og høre, hvor godt det kan lyde, når vi spiller sammen med de andre og de professionelle musikere.









– eller ring til Nina: 21 22 82 20
– eller til ensemblet: 29 67 10 02