Jul på Slottet

”Jul på Slottet”
Årets Julekoncert for hele familien med Ensemble Storstrøm, lokale børnekor og Anna Gerda Sylvest.

Julen synges ind med børnekor, som optræder sammen med den purunge sopran Anna Gerda Sylvest og Ensemble Storstrøm.

Julekoncert 2023

Aldersgruppe: Børnekor

Korene synger både traditionelle og moderne julesange, bl.a. ”Når du ser et Stjerneskud” og melodier fra DR’s klassiske julekalender ”Jul på Slottet”. Ensemblets musikere spiller til og spiller også nogle smukke klassiske stykker alene. Den kun 22-årige sopran Anna Gerda Sylvest synger med og skaber engleklang, så julestemningen kan brede sig.

Se koncertkalenderen for flere oplysninger om koncerterne.

Torsdag 7/12-23 Sct. Peders Kirke, Næstved
Fredag 8/12-23 Maribo Domkirke
Lørdag 9/12-23 Lindeskov Kirken, Nyk.F
Søndag 10/12-23 Faxe Kirke

Om Anna Gerda Sylvest:
Anna Gerda Sylvest (f. 2001) studerer klassisk sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved sangprofessor Helene Gjerris.
Hendes musikalske rejse begyndte tidligt som sanger i Sankt Annæ Pigekor, hvor hun i løbet af sin tid der medvirkede i en produktion af Richard Strauss’ opera “Die Frau ohne Schatten” på Den Kongelige Opera og optrådte solistisk i mange sammenhænge båden i og uden for Danmark. Trods sin unge alder har Anna Gerda en del erfaring som solist. I årene efter sin afgang fra Sankt Annæ Pigekor i 2017 medvirkede hun bl.a. som solist med Sankt Annæ Symfoniorkester og i en opførelse af Hasse’s Miserere med Sankt Annæ Pigekor og Concerto Copenhagen under ledelse af Peter Spissky. I 2022 vandt hun Den Jyske Sangskoles talentpris og i samme år medvirkede hun i en produktion af Per Nørgaards opera “Gilgamesh” på Rued Langgaard festivalen i Ribe.
Anna Gerda er ansat ved Holmes kantori og optræder ofte som en del af Holmens Vokalensemble.

Udbudsperiode: December 2024

Henvendelse vedr. projektet:

Send en mail til ensemblets B&U-producent
Nina Ulf Jørgensen

– eller ring til Nina: 21 22 82 20

– eller til ensemblet: 29 67 10 02

SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager det næste nyhedsbrev på den mailadresse, du netop har angivet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.