Scener til Fremtiden med Trio Fantasma
Trio Fantasma

Program

Ludvig van Beethoven (1770-1827):
Klavertrio op. 1 nr. 1

Olivier Messiaen (1908-1992):
Quartet for the End of Time

 

Velkommen til et glædeligt genhør i KUMUS med Trio Fantasma, der præsenterer et program fra wienerklassikkens klare linjer til det 20. århundredes dybe eksistensdrama. Med sig denne gang har de klarinettisten Tekla Nilsson.

Trioen debuterede ved Copenhagen Summer Festival i 2020 og har siden optrådt rundt i Danmark – bl.a. i Tivolis Koncertsal, Musikhuset Aarhus og på Nørre Vosborg. De har markeret sig ved konkurrencer i ind- og udland med bl.a. en 2. pris ved ENKOR International Chamber Music Competition og guldmedalje ved Den Unge Kammermusikkonkurrence i Aarhus. Trioens medlemmer studerer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos prof. Tim Frederiksen.

Programmet indledes med Beethovens Klavertrio i Es-dur, op. 1 nr. 1 – et værk, der var med til at grundlægge hans ry i Wien. Herefter følger Olivier Messiaens gribende Kvartet til tidens ende, komponeret under tysk fangenskab og uropført i en krigsfangelejr i 1941 – et stærkt vidnesbyrd om tro, håb og menneskets sejr over mørket.

Ensemble Storstrøm har i samarbejde med de andre aktører i KUMUS gennem nogle år skabt rammerne for et samarbejde mellem ensemblets musikere og studerende fra Det Kgl. danske Musikkonservatorium. Under titlen "Scener til fremtiden" inviterer vi unge talentfulde studerende til at spille koncerter i KUMUS og giver de unge sparring om livet som kammermusiker.

Medvirkende:

Trio Fantasma:
Josephine Egede Franyó, violin
Magnus Franyó, cello
Merel Beelen, klaver

Gæst:
Tekla Nilsson, klarinet

Særlige bemærkninger

Billetter:

Standard: kr. 100,-
Ven: kr. 75
Ung u/26 år gratis adgang (tilmelding via billetlink)

Mulighed for køb af kaffe, te, vin øl og vand før koncerten.

Dato
torsdag, 23. april 2026
Tid
Kl. 16:30
Varighed: ca. 1½ time
Sted
KUMUS
Nystedvej 73C, 4891 Toreby L
Arrangør
SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager om lidt en velkomstmail – skulle denne ikke dukke op, har du muligvis indtastet en forkert mailadresse (kontrollér evt. din spam-mappe).
Ellers kontakt ensemblet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.

Der er gratis adgang til koncerten.