
Koncerterne introduceres af ensemblechef Maj Kullberg i interview med de unge.
Schubert:
Trio op. 100 i Eb-dur
- PAUSE -
Arensky:
Trio op. 32 i d-mol
Oplev den næste generation af musikere i det nye projekt "Scener til Fremtiden", hvor Ensemble Storstrøms og musikkonservatoriet forstærker samarbejdet.
Ensemble Storstrøm og KUMUS-gruppen præsenterer unge studerende fra det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som både spiller solostykker og kammermusikværker for publikummet i KUMUS.
I år kan man høre den purunge TRIO FANTASMA, som allerede er godt på vej til at blive et etableret ensemble fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorie.
Trio Fantasma havde sin debut ved Copenhagen Summer Festival 2020. Siden da har trioen jævnligt spillet koncerter rundt omkring i Danmark – bl.a. i Tivolis Koncertsal i København, Musikhuset i Århus og på herregården Nørre Vosborg ved Holstebro.
De tre unge musikere holder meget af at deltage i masterclasses for at samle inspiration og udvikle sig som ensemble. De har i den forbindelse modtaget undervisning af bl.a. Danish String Quartet, Trio Con Brio Copenhagen, Mathias Beyer-Karlshøj (Henschel Kvartetten), Jan Bjøranger og Marianna Shirinyan.
Trio Fantasma, som har fået sit navn med inspiration fra Beethovens ”Spøgelsestrio”, har desuden deltaget i konkurrencer både i Danmark og i udlandet, hvor den i 2021 vandt andenprisen ved ENKOR International Chamber Music Competition og i februar 2022 guldmedaljen ved Den Unge Kammermusikkonkurrence i Århus.
Aktuelt studerer Trio Fantasmas medlemmer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor de modtager kammermusikundervisning hos prof. Tim Frederiksen.
Ensemble Storstrøm kender de to strygere i trioen meget godt, da de som vindere af USK konkurrencen har været solister med ensemblet.
Billetter:
Standard kr. 80,-
B&U under 26 år har gratis adgang
Koncerten arrangeres i samarbejde med KUMUS-gruppen.