
Gisselfeld operafestival 16. juni 2024
Program:
Arrangement #1
Lyriske sommersange i Slotsgården:
Kl. 13.00-14.00
Guitarist Allan Sjølin og Daniel Tobijanski - bariton, optræder i Klostergården på Gisselfeld Slot og Kloster, i et program bestående af lette sommersange af bl.a. Carl Nielsen, N. W. Gade og W.A. Mozart. Der kan optræde fællessange i programmet for at involvere publikum.
Arrangement #2
OperaGalla med absolutte topscorere i Parken
Kl. 15.00-17.00
Ensemble Storstrøm og sangerparret Anders og Frederikke Kampmann giver koncert på plænen.
Ensemble Storstrøms OperaGalla byder på 2 af landets førende sangere, ægteparret Frederikke og Anders Kampmann, som i disse år markerer sig nationalt og internationalt ved koncerter, operaforestillinger og konkurrencer.
Programmet kommer vidt omkring operaens absolutte topscorere, Figaros Bryllup, Carmen, La Boheme og den smukkeste tenorarie af Wagner fra Mestersangerne fra Nürnberg. Det rummer både humor og lethed hos Rossini og Lehar og nattesange af Dvorak og Bernstein og vi lover en festlig finale.
Tag klapstol eller picnictæppe med og nyd en sommerkoncert i det fri med mulighed for at købe drikkevarer.
Arrangement #3
VIP Arrangement
Varmblodige arier fra Carmen og Spanien med Andrea Pellegrini i Riddersalen, Gisselfeld Slot
Kl. 17.45-18.45.
Obs – 65 billetter til dette VIP-arrangement
Guitarist Allan Sjølin, fløjtenist Svend Melbye og cellist Tobias Lautrup fra Ensemble Storstrøm spiller sammen som trio, og akkompagnerer Andrea Pellegrini i en eksklusiv koncert inde på Gisselfeld Slot.
Velkommen til en intim og eksklusiv koncert med en af landets største operasangere.
Det glæder os, at vi igen i år kan invitere til OperaGalla i det fri på Gisselfeld Kloster
Årets musikalske sommerfest: Ensemble Storstrøms OperaGalla byder på 2 af landets førende unge sangere, ægteparret Frederikke og Anders Kampmann, som i disse år markerer sig nationalt og internationalt ved koncerter, operaforestillinger og konkurrencer.
Programmet kommer vidt omkring operaens absolutte topscorere, Figaros Bryllup, Carmen, La Boheme og den smukkeste tenorarie af Wagner fra Mestersangerne fra Nürnberg. Det rummer både humor og lethed hos Rossini og Lehar og nattesange af Dvorak og Bernstein og vi lover en festlig finale.
Tag klapstol eller picnictæppe med og nyd en sommerkoncert i det fri med mulighed for at købe kolde drikkevarer.
Bestil en VIP-billet med adgang til Riddersalen i hovedbygningen.
BILLETPRISER
Del 1+2 kr. 250,00
Del 3 (VIP) kr. 200,00
Anders Kampmann, tenor begyndte sin musikalske løbebane i Herning Kirkes Drengekor og som drengesopran i La Boheme og Pelléas og Melisande på Den Jyske Opera. Efter at have vundet talentkonkurrencerne “Unge sangere”, “Unge spiller klassisk” og “Unge synger klassisk” uddannede Anders sig på Guildhall School of Music and Drama i London og på Det Jyske Musikkonservatorium.
Anders har haft roller i flere store operaer, operetter mv., bla.Sandor Barinkay i Zigeunerbaronen af Strauss, Canio i Il Pagliacci af Leoncavallo. Yderligere optræder Anders som oratorie- og koncertsolist i Händels Messias, Stainers The Crucifixion og Mozarts Requiem med landets førende orkestre, såsom Århus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Randers Kammerkorkester, Operettekompagniet og Århus Sommeropera. Anders vandt i april 2024 3. pris i Lauritz Melchior International Singing Competition.
Frederikke Kampmann, sopran er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fra Musik und Kunst Privatuniversität der Stadt Wien. Desuden har hun en kandidatgrad fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Frederikke har medvirket som solist med samtlige af landsdelsorkestrene, bl.a. med sopranpartiet i Mozarts Requiem med Aarhus Symfoniorkester, Carmina Burana med Sønderjyllands Symfoniorkester, Händels Messias (i Mozarts udgave) med Aalborg Symfoniorkester og Bachs Juleoratorium med Odense Symfoniorkester.
Frederikke var i 2011-2017 bosat i Wien, hvor hun især udmærkede sig med roller som Violetta (Verdi: La Traviata) på Wiener Kammeroper, Despina (Mozart: Cosi fan tutte) på Theater MuTh samt Lucia (Donizetti: Lucia di Lammermoor) ved Der Neue Merker Kammersalon. I sæson 2016/2017 var Frederikke medlem af det eftertragtede Junges Ensemble på Theater an der Wien. Herhjemme har Frederikke bl.a. sunget ved Den Jyske Opera, Den Ny Opera, Søholm Opera og Den Fynske Opera.
Frederikke har modtaget flere legater og priser, bl.a. prisen for Årets unge operatalent ved CPH operafestival, Else Brems Rejselegat, Musikanmelderringens Kunstnerpris og Aalborg Operapris.