Nytårskoncert 2024 - Stormarkskirken
Nytår2024

Program

Lad os sammen begejstres, bevæges og berøres
når vi skyder 2024 ind med boblende arier.

Igen i år tilbyder vi et ”rigtigt” nytårskoncertprogram.
Lad propperne springe og godt nytår!

Med koloratursopran Sibylle Glosted

Vi skyder året festligt ind, når Ensemble Storstrøm og den unge koloratursopran Sibylle Glosted byder på en nytårskoncert, der spænder fra musicalhits til kendte operaarier, krydret med solistiske indslag fra ensemblets musikere.

Sibylle Glosted er et stort navn både inden for opera og musicalgenren. Hun har de senere år høstet mange priser for sin lyse klokkeklare sopran og sit dramaturgiske talent.

Nytårsmusik og Johan Strauss er uløseligt forbundet, og der bydes i år på flere festlige arier og instrumentalstykker af den østrigske komponist. Desuden får vi det kendte hit fra Phantom of The Opera, hvor Sibylle Glosted havde hovedrollen på Det Ny Teater i 96 forestillinger, og den fejende flotte ”I could Have Danced All Night” fra My Fair Lady i et nyt arrangement.

Ensemblets musikere træder også i karakter som solister i værker af Mozart, Tchaikovsky og i Hans Peter Nielsens ”Skovtrolden”.

 

Sibylle Glosted kommer fra en kunstnerisk og musikalsk familie. Hun er datter af skuespiller og sangerinde Betty Glosted og operasanger Erik Andersen.
I efteråret har Sibylle turneret landet rundt med Den jyske Opera, hvor hun har haft hovedrollen i JPE Hartmanns Opera ”Ravnen”. Af højdepunkter fra hendes karriere kan nævnes, at hun i 2017 var udpeget til Årets Operatalent på Copenhagen Operafestival samt er modtager af en Reumert Talentpris for sit portræt af Ophelia i Hugi Gudmondssons opera ”Hamlet in Absentia”. Hun havde sidste år hovedrollen på Malmø Opera i operaen ”Marguerite” og på Det Kgl. Teater har hun de senere år bl.a. kunnet opleves i Hans Abrahmsens opera ”Snow Queen” som prinsessen (en rolle hun senere sang på Bayerische Staatsoper). Sibylle Glosteds alsidige talent har også indebåret rosende anmeldelser som den kvindelige hovedrolle i ”Phantom of the Opera”, som hun sang 96 gange på Det Ny Teater. Desuden har hun været solist med de danske orkestre senest Danmarks Underholdningsorkester i 2022 og i efteråret i Haydns Skabelsen med Copenhagen Phil.

Særlige bemærkninger

Koncerten har gratis adgang.

Dato
søndag, 7. januar 2024
Tid
Kl. 15:00
Varighed: ca. 2 timer
Sted
Stormarkskirken
Ringvejen 64, 4900 Nakskov
Arrangør
SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Der er gratis adgang til koncerten.

Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager om lidt en velkomstmail – skulle denne ikke dukke op, har du muligvis indtastet en forkert mailadresse (kontrollér evt. din spam-mappe).
Ellers kontakt ensemblet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.