
Robert Schumann:
Gesänge der Frühe, opus 133 for soloklaver
Bent Sørensen:
Klaverkoncert nr. 2 "La Mattina"
- Pause -
Ludwig van Beethoven:
Variationer over Mozarts Là ci darem la mano for fløjte, klarinet og fagot
Claude Debussy - arr. Niels Rosing- Schow:
Préludes for ensemble og soloklaver
La cathedrale engloutie
Voiles
Minstrels
Bruyère
La fille aux cheveux de lin
La puerta del vino
De pas sur la neige
General Lavine
Les collines d'Anacapri
Ensemble Storstrøm sætter fokus på nye begyndelser i en koncert, hvor ensemblets pianist Elias Holm står centralt. Han debuterer i denne sæson fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og præsenterer i koncerten uddrag fra sin kommende debut, heriblandt Bent Sørensens klaverkoncert La Mattina i en særlig kammermusikalsk version skrevet til ham og Ensemble Storstrøm.
Bent Sørensens musik forbindes ofte med Robert Schumann, og koncerten udfolder netop dette slægtskab. I Schumanns sjældent opførte Gesänge der Frühe, opus 133, mødes spor af Bach og Beethoven i et værk præget af indadvendt alvor og stor klanglig fantasi.
Efter pausen skifter udtrykket karakter med Beethovens variationer over Mozarts duet Là ci darem la mano fra Don Giovanni, hvor fløjte, klarinet og fagot får plads i et lettere og mere legende afsnit.
Koncerten afsluttes med Debussys præludier i en ensemblebearbejdning af Niels Rosing-Schow, hvor klavermusikken åbnes mod et bredere klangligt register og giver værket nye farver og perspektiver.