De tre foreninger omkring Fuglsang,
indbyder til en glad og festlig aften
med film og fællesspisning i KUMUS.
Lidt om filmen: Da Madame Souzas barnebarn bliver kidnappet under Tour de France, slår hun sig sammen med den legendariske varietégruppe Trillingerne fra Belleville og tager ud på et usandsynligt eventyr for at finde den unge Champion. De aldrende syngesild var trio i 1930’erne og nyder stadig gamle klip med sig selv, Fred Astaire, Josephine Baker, Max Fleischer m.fl. i pragtfulde sort-hvide (tegne)filmoptagelser fra dengang. Når de da ikke æder frøer i alle tænkelige tilberedninger (fanget i den nærliggende mose ved dynamitmetoden!) eller optræder til pensionistkoncert med deres stompnummer for støvsuger, avispapirraslen og klimpren på en køleskabshyldes tremmer!
Med sin særegne tegnestil er Trillingerne fra Belleville lige så visuelt unik som betagende i sin dramatiske og komiske beretning. Filmen, der er spillefilmlang, var nomineret til en Oscar for Bedste Animerede Film.
Kl. 18 serveres en lækker tapas-anretning i KUMUS-caféen,
og ca. kl. 18.45 vises filmen, som spiller uden pause til ca. kl. 21.
Billetter:
Standard: Kr. 295,-
Medlemmer af forening*: Kr. 195,-
Billetten gælder til film og tapas-anretning ekskl. drikkevarer, som tilkøbes på stedet.
*Medlemmer af Ensemble Storstrøms Venneforening, Fuglsang Kunstmuseums Venner og/eller Fuglsang Musikforening