ERNA og KROEN i Køge
Foto: Thomas Gunnar Bagge

Program


Oplev kammeroperaen Erna og kroen, med tekst fra Erling Jepsens roman og musik af Peter Bruun, produceret af Norobo i samarbejde med Ensemble Storstrøm.

Erling Jepsens humoristiske provinsfortælling stiller skarpt på forskellen mellem land og by og frygten for det fremmede.

MAKE BRAMSTRUP GREAT AGAIN!
Den underfundige fortælling om den hendøende sønderjyske landsby Bramstrup forvandles til et syrligt Twin Peaks-univers i en skarpskåret kammeropera. Dramatisk og kærligt udpensles vores forestillinger om modsætninger mellem hovedstadens kulturelite og provinsens bagstræberi med et bagtæppe af globalisering og identitetsspørgsmål.

Kan man vække livsgnisten i en hensygnende provinsflække, hvor tiden har stået stille i generationer? Ja, hvis man spørger Erna!

Bramstrup er en overset udørk, der præges af tomme butikker og en lukket kro. Men så vil en stor fond i København måske betale for renoveringen af den nedslidte by i Sønderjylland i anledning af Dronningens besøg.

Erna sætter alt ind på at puste nyt liv i Bramstrup - og måske også sig selv. For midt i en farce om kampen for overlevelse opstår en anderledes rørende og farlig kærlighedshistorie.

Ved fælles hjælp overvindes kaos og forlis, så det går tilsyneladende strålende. Men er det hele for godt til at være sandt? Er sandheden desværre den, at man må være gangster for at kunne overleve i udkants-Danmark?

Peter Bruuns humoristiske og nuancerede musik bringer Erling Jepsens brogede univers til live. Musikken forløses af syv musikere fra Ensemble Storstrøm, der sammen med de fem sangere fylder scenen med dramatik, musik og masser af humor.

Holdet bag
Libretto         Peter Bruun i samarbejde med Erling Jepsen
.                     (frit efter roman af Erling Jepsen: Erna og rumæneren)
Musik            Peter Bruun
Dramaturgi    Karen-Maria Bille
Instruktion     Tine Topsøe
Scenografi    Tanja Bovin
Lys                 Thomas Gunnar Bagge
Bygger           Kristian Knudsen
Teknik            Andreas Sveistrup Ørnsholt

På scenen
Orkester        Ensemble Storstrøm
Dirigent         Maria Badstue
Erna              Stina Schmidt
Sergiu           Jesper Buhl
Günther        Teit Kanstrup
Hipster 1       Mathias Hedegaard
Hipster 2       Helene Hvass Hansen

Production: Norobo i samarbejde med Ensemble Storstrøm

Producenter: Lisbeth Jacobi og Merete Sveistrup

Særlige bemærkninger

Billet:
Forsalg/standard kr. 175,-
Unge under 30 år har gratis adgang

 

Produktionen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Hoffmann & Husmans Fond, Knud Højgaards Fond, Dansk Skuespillerforbunds produktionsmidler, Aage og Johanne og Louis-Hansens Fond.

Dato
lørdag, 15. august 2026
Tid
Kl. 16:00
Varighed: ca. 1½ time
Sted
Teaterbygningen i Køge
Bag Haverne 1, 4600 Køge
Arrangør
SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager om lidt en velkomstmail – skulle denne ikke dukke op, har du muligvis indtastet en forkert mailadresse (kontrollér evt. din spam-mappe).
Ellers kontakt ensemblet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.

Der er gratis adgang til koncerten.