Debutkoncert Solveig Festirstein
Debut Solveig Festirstein

Program

Debutant: Solveig Kaae Festirstein

Sergei Prokofiev:
Fløjtesonate opus 94

Paul-Agricole Génin:
Carneval in Venise opus 14

Charles Koechlin
Trio opus 92

Jean Francaix
Harpekvintet nr. 2

   “  Når man har opnået den højeste uddannelse inde for musik, på et af landet musikkonservatorier, så afholdes en offentlig debutkoncert. Disse koncerter er yderst sjældent afholdt uden for de store universitetsbyer. Nu sker det i KUMUS!

Solveig Kaae Festirstein debuterer som tværfløjtenist, og har sammensat et koncertprogram af stort, smukt og yderst imponerende kammermusikrepertoire, hvor tværfløjten kan udfolde sig i fuldt flor. Hun vil spille sammen med musikere fra Ensemble Storstrøm. “

Solveig Kaae Festirstein er opvokset på Falster og begyndte som musikskoleelev
på Guldborgsund Musikskole med Svend Melbye som lærer. Med grundstene lagt
af musikere fra Ensemble Storstrøm og helhjertede lærere fra musikskolen har hun
besteget trappen op og ind i musikken.

Siden 2013 har hun studeret på henholdsvis Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
i København og Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Her har hun
været elev hos flere af Danmarks professionelle fløjtenister, herunder Rune Most,
Ulla Miilmann, Toke Lund Christiansen, Anna Dina Bjørn Larsen med flere.

Under sine studier har Solveig selv opsøgt inspiration og deltaget i masterclasses
hos fløjtenister såsom Guy Eshed (Israel Philharmonic), Lorna McGhee (Boston
Symphony Orchestra), Denis Bouriakov (Los Angeles Philharmonic), Emily Beynon
(Concertgebouw) og Andrea Lieberknecht (München Radio Orchestra).

Siden 2021 har Solveig været bosiddende på Færøerne, hvor hun arbejder i musikkskúlaskipanin
som underviser og derudover som freelancemusiker. Hendes mål
som musiker er at være ekspressiv og sigende i sit spil samt at yde professionelt
arbejde i både spil og undervisning. Solveig nyder at udforske tværfløjtens andre
familiemedlemmer, såsom piccolo, altfløjte, basfløjte og traversfløjten.

Særlige bemærkninger

Koncerten har gratis adgang

Dato
onsdag, 22. oktober 2025
Tid
Kl. 19:00
Varighed: ca. 2 timer
Sted
KUMUS
Nystedvej 73C, 4891 Toreby L
Arrangør
SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager om lidt en velkomstmail – skulle denne ikke dukke op, har du muligvis indtastet en forkert mailadresse (kontrollér evt. din spam-mappe).
Ellers kontakt ensemblet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.

Der er gratis adgang til koncerten.