Anden krop i musikken - forpremiere
Anden krop i musikken

Program

Signe Lykke:
Where the body falters, it does not fall silent
Solist: slagtøjsspiller David Hildebrandt

Martin Stauning:
Îles en Mer d'Argent

Koncert og kunstoplæg

Ny slagtøjskoncert af den prisbelønnede danske komponist Signe Lykke opføres for første gang i KUMUS som en forpremiere. David Hildebrandt er solist med Ensemble Storstrøm, som dirigeres af James Sherlock.

Liza Kaaring, kurator på Fuglsang Kunstmuseums udstilling “Anden Krop” i 2024 fortæller om udstillingen, som inspirerede til det nye værk.

Desuden spilles også det prisvindende værk af Martin Stauning Îles en Mer d'Argent ved samme lejlighed.

Signe Lykke skriver om slagtøjskoncerten:
Værket hedder "Where the body falters, it does not fall silent" og tager udgangspunkt i idéen om puls som en fælles kropslig erindring.
Værkets struktur er opbygget omkring en rygrad med 33 hvirvler, opdelt i fem hovedafsnit - værket er baseret på en række bevægelsesmønstre, som er i konstant forandring.
Jeg har et meget stærkt indre billede af en stor krop, der langsomt bevæger sig, men bevægelsesmønsteret afviger - eller det er i hvert fald anderledes. Den svajer, halter, afventer, smelter, kramper og hviler. I de spæde workshop dage, arbejdede jeg med ensemblet på Fuglsang Kunstmuseum midt i udstillingen "Anden krop" hvor jeg undersøgte rytmiske tableauer der på en eller anden abstrakt måde, forsøgte at afspejle det at have en "krop der ikke passer ind". Jeg synes "oversættelsen" fra krop i bevægelse til ren rytmisk flerstemmighed er utrolig meningsfuld og en anden måde, at sætte fokus på det at være anderledes.

Perkussionisten David Hildebrandt er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har optrådt over hele verden, primært som solist og kammermusiker. Han udforsker konstant uudforskede områder inden for musikken og udveksler idéer ikke kun med komponister og musikere, men også med matematikere, ingeniører og fysikere.

Særlige bemærkninger

Koncerten har gratis adgang

Dato
tirsdag, 18. august 2026
Tid
Kl. 17:00
Varighed: ca. 1½ time
Sted
KUMUS
Nystedvej 73C, 4891 Toreby L
Arrangør
SØGNING
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Ensemble Storstrøm lille logo
Tak for din tilmelding til Ensemble Storstrøms nyhedsbrev!

Du modtager om lidt en velkomstmail – skulle denne ikke dukke op, har du muligvis indtastet en forkert mailadresse (kontrollér evt. din spam-mappe).
Ellers kontakt ensemblet.

Tidligere udsendte nyhedsbreve kan læses her.

Der er gratis adgang til koncerten.