
Gæst: Mathias Hammer
Niels W Gade - arr. Jakob Westh:
Ossian Ouverture
Felix Mendelssohn:
1. og 3. sats fra
Concert Piece No. 2 in D minor, Op.114
Clara Schumann:
3. sats fra Piano Trio Op. 17 (1846)
Niels W Gade:
På Sjølunds fagre Sletter - fællessang
---pause---
Niels W Gade:
1. og 4. sats fra Fantasistykker
Robert Schumann:
1. sats fra Fantasiestücke op 73
Edvard Grieg - arr. Jakob Westh:
Tak og Hjemad fr Lyriske stykker for klaver
Niels W Gade:
1. sats fra sonate nr. 2 for violin og klaver
Carl Nielsen arr. E. Højsgaard:
Forspil til 2. akt af Maskarade
Niels W. Gade – et dansk verdensnavn
I et halvt århundrede var den danske komponist Niels W. Gade (1817-1890) et af de mest berømte og respekterede mennesker i Europa. Musikerne elskede ham. Publikum tilbad ham. Hans musik var lyden af en tidsånd. Og mennesket Niels W. Gade var en magtfuld personlighed. Ikke bare i Danmark men i hele den klassiske musiks verden.
Niels W. Gades nordisk tonesprog ramte de centraleuropæiske romantikere i solar plexus. I 1840’erne opholdt Gade sig i musikmetropolen Leipzig. Her blev den unge dansker en central del af kredsen omkring berømtheder som Felix Mendelssohn og Robert og Clara Schumann. Og som chefdirigent for datidens bedste orkester, Gewandhaus-orkestret, var Niels W. Gade i en årrække en europæisk superstjerne.
Sin stjernestatus tog han med hjem til Danmark, hvor han de sidste 40 år af sit liv var dansk musiks førstemand som orkesterdirigent, konservatorierektor og et kulturelt magtmenneske. Således fik han stor indflydelse på den nye generation af nordiske komponister, såsom Carl Nielsen og Edvard Grieg,
Ved denne åbningskoncert sidestilles musikken af danske Niels W. Gade med værker af de berømte tyske komponister, som inspirerede ham, og med musikken af de unge komponister, som blev inspireret af Niels W. Gade.
Undervejs i koncerten vil musikformidler Mathias Hammer fortælle om Niels W. Gades begivenhedsrige og dramatiske liv, hans år i Leipzig og hans betydning i samtiden.
Billetter:
Standard: kr. 225,-
Ven: kr. 175
Ung u/26 år: kr. 50,-
Inkl. et glas bobler, som serveres i caféen i pausen.
Tilkøb Gade-sandwich kr. 115,-
Serveres i caféen i KUMUS kl. 18.30
Mulighed for køb af kaffe, te, vin øl og vand før og efter koncerten.