Louise Fribo

Louise Fribos hjemmeside

 

Sopranen Louise Fribo er en af vores mest alsidige kunstnere. Hun spænder over opera, musical, pop, danske sange og skuespil. Louise brød igennem som syngende og flyvende ”Julekalender Fe” på TV2 sideløbende med sin medvirken i gigantsuccesen ”Les Miserables ” på Østre Gasværk Teater. Hendes professionelle løbebane begyndte i 1986 på Bush Davies School i England, hvor hun blev uddannet som danser, sanger og skuespiller. Hun debuterede umiddelbart efter uddannelsen i ”CATS”. Denne rolle blev hendes gennembrud, og hun blev tildelt Marguerite Vibys Hæderslegat for præstationen. I dag er Louise Fribo en eftertragtet kunstner indenfor både musical og opera. Det er blevet til flere CDer i eget navn, bla. to meget rost CD'er med Ensemble Storstrøm, den ene med julemusik, den anden med noget af det bedste fra sopranrepertoiret.