23. maj 2019



Bliv nu ikke forpustet, men nyd forårets kommende arrangementer.



www.ensemblet.dk





Vi lægger ud med et par stemningsbilleder fra årets
generalforsamling i Ensemble Storstrøms Venneforening.


Mette og Tobias spiller Spiegel im Spiegel.

 


Smukt dekorerede lagkager til generalforsamlings-kaffen.
(og den smagte himmelsk)


PÅ SØNDAG 26/5 - NORSK MUSIK-DAG i KUMUS

Norsk musik-dag i KUMUS - Søndag d. 26. maj 2019 kl. 15.00

I anledning af åbningen af Munch-udstillingen på Kunstmuseet, forener norsk billede og lyd sig i en koncert med Nyk. F. koret og Hardangerfelespilleren Henriette Ambæk Flach, født i Danmark, bosat i Sverige, mester i norsk folkemusik.

Nyk. F koret, som ledes af den norskfødte Aase Sløgedal, synger en stemningsmættet blanding af dansk og norsk tone, Henriette Ambæk Flach hensætter os på forrygende vis til de vestnorske fjelde og fjorde, og i pausen bydes der på kaffe med lækre søde specialiteter fra det traditionelle norske landkøkken.

Entrébillet: 125,-kr. købes på Billetto

Medlemmer af Fuglsang Musikforening, Fuglsang Kunstmuseums Venner eller Ensemble Storstrøms Venneforening: 75,-kr.

Billetsalg også på koncertdagen fra kl. 14.30 i KUMUS

FAMILIEDAG 2. juni

Ta' familien med og nyd den skønne natur, kunsten, musikken og de kreative oplevelser for børn og unge.
EN DAG PÅ FUGLSANG søndag den 2. juni 2019.

Der vil være tur til Skejten.
Minikoncerter med Ensemble Storstrøm
kl. 11.15 og igen kl. 12.15

Omvisninger på Kunstmuseet.
Åbent værksted for børn og unge.
Havevandring i Fuglsang Haven.
Koncert i koncertsalen i KUMUS.
Info-punkt Fuglsang i Den gl. Smedje er åben.

Se mere her.

Og vil du printe programmet, kan det hentes her.

OPERAGALLA 2019

Skønne toner vil lyde, når Ensemble Storstrøm igen i år kommer rundt og spiller OperaGalla.
Vi får kompagniskab af den skønne sopran Sofie Elkjær Jensen.

Søndag den 16. juni kl. 15.00
Ved Nysted Lyrik og Visefestival
Indendørs i Nysted Bio
Sikre dig straks en billet her.

 

Søndag den 23. juni kl. 14.00
I Lysthaven på Gisselfeld Kloster
Udendørs - medbring selv stol og picnic-kurv
Optakt til Sankt Hans Aften - Køb billet her.

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2019

Sommermusik på Fuglsang er i år fra 23. - 25. august.

Se hele programmet på hjemmesiden.

Du kan allerede nu sikre dig billet.
Enkelt koncertbillet fra kr. 150,-
Partoutkort fra kr. 500,-

Billetsalg på billetto.dk eller ved at kontakte ensemblet.

MUSIK SKAL DER TIL

Musik Skal Der Til - helt fra begyndelsen!

Musik og lyd omgiver os fra vi er helt små.
Men hvordan er det nu lige, vi for første gang oplever, at lydene bliver til musik, og musikken bliver til en del af vores hverdagsoplevelser?

Se med her.

Vi er i denne tid ude til børnehavebørn i vores bidragskommuner, hvor vi sammen med Ulla Britt Simonsen fortæller en række små historier.
Musikken understøtter fortællingen.
Børnene møder Griegs trolde, Saint Saëns svane, en sovende pianist; Jakob (gæt selv hvilken musik der bliver spillet her).
Dyr beskrives i musik og børnene kommer i cirkus og oplever musikerne og deres instrumenter på en helt nye måder.
Koncerten er tilrettelagt for børn fra børnehave til og med børnehaveklassealderen.

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

 

Facebookikon

Afmeld