Nyhedsbrev 19. september 2018


..... Sensommer 2018 .....



www.ensemblet.dk

Imens vi går og nyder de sidste sommerdage og sommeraftener, kan vi se frem til efteråret, hvor skumringstiden bringer lys i vinduerne. Vi begynder at rykke ind til indendørs hygge.

EFTERÅRSSERENADER

Når sommeren er forbi, og det måske ikke længere er så tillokkende at stå om aftenen under den elskedes balkon og synge serenader for ham/hende, kan man stadig have behov for at lytte til smuk, behagelig og stemningsfuld musik. Heldigvis har komponister til alle tider skrevet fantastiske værker i denne genre.
I dette intime Efteråsserenader-program har vi samlet fire stykker af denne type, alle for små besætninger.

I en dejlig bred placeret koncertrække på 9 steder, lægger vi ud på lørdag i Gedser Kirke.

22.09 kl. 15.00 - Gedser Kirke
24.09 kl. 20.00 - Vemmetofte Kloster
26.09 kl. 19.30 - Køng Kirke
30.09 kl. 15.30 - Kompagnihuset, Næstved
03.10 i KUMUS - se næste omtale
07.10 kl. 16.00 - Tikøb Kirke
10.10 kl. 19.00 - Næstved Bibliotek
12.10 kl. 20.00 - Sognets Hus, Maribo
14.10 kl. 14.00 - Fejø Kirke

Se ensemblets koncertkalender for yderligere informationer.

Derudover får også Rudolf Steinerskolen i Vordingborg besøg af Ensemble Storstrøm.
To koncerter for hele skolen, som deles i "små" og "store" elever. Musikerne vil præsenterer det de spiller, dem selv og instrumenterne for eleverne.

EFTERÅRSSERENADER - KUMUS

Fuglsang aften
Museum, mad og musik

Onsdag d. 3. oktober kl. 17.30 – 21

Aftenstemning på Fuglsang Kunstmuseum og i KUMUS.
Oplev museum, mad og musik på Fuglsang i et arrangement, der starter med en miniomvisning på museet med direktør Anne Højer Petersen. Gæsterne vil blive præsenteret for tre af direktørens favoritværker og får historien bag.

Café Fuglsang med udsigt til naturen på Fuglsang serverer derefter Chili con carne.

Når sulten er stillet inviterer blæsere og strygere fra Ensemble Storstrøm til koncert i den smukke sal i KUMUS (museets nabobygning). Programmet består af stemningsfuld musik af Beethoven, Mozart, Bozza og Dohnányi.
Der er indlagt en kort kaffepause undervejs i koncerten.

For yderligere oplysninger og billetbestilling se ensemblets koncertkalender.

Billede: Oluf Hartmann, Træstamme nær Skejten ved Fuglsang, 1909. Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj

KULTURNATTEN 28/9

Efterårets komme markeres med Kulturnat på og omkring Torvet i Nykøbing F. Det bliver en dag fyldt med aktiviteter fra forskellige kulturaktører bl.a. også Ensemble Storstrøm.

Man finder os på en stand i det til dagen opsatte telt sammen med vores venneforening og Fuglsang Musikforening. Standene har åbent fra kl. 14.00 - 17.30.

Besøg os - finde ud af hvem er Ensemble Storstrøm - og ikke mindst deltage i lodtrækningen om en koncert hjemme i din dagligstue.

Andre kulturattraktioner vil byde ind med hvordan smager et kunstmuseum, musik, oplæsning, teater, workshops og byvandringer.

LOKALE GYMNASIER

Den opmærksomme lytter vil bemærke, at harpe og klaver ikke er nævnt i Efterårsserenader.

Det er fordi de tager rundt til vores lokale gymnasier.
Hvad laver en musiker i et kammerensemble?
Hvordan finder man på, at man vil være klassisk musiker, og hvordan bliver man det? 

To af Ensemble Storstrøms musikere, Mette Franck på harpe og Jakob Westh på klaver, vil spille sammen og hver for sig, og fortælle om livet som klassiske musikere.

De vil også fortælle om deres respektive instrumenter, om hvordan lyden opstår i instrumenterne og om ligheder og forskelle mellem de to instrumenter.

Der vil undervejs være mulighed for eleverne til at deltage aktivt i musikken.

Følgende har sendt bud efter os:
2.g' og 3.g' fra musiklinjen på Maribo Gymnasium
1.h og 3.g på Vordingborg Gymnasium
1.g på Herlufsholm Gymnasium

ET SYMFONIORKESTER KOMMER TIL BYEN

Et symfoniorkester har mange strenge at spille på, og vi spiller på dem alle sammen, når vi indtager Guldborgsund i en hel uge for at fylde Falster med musik – og i samarbejde med Copenhagen Phil sprede musikalske glæder ud til både store og små.

Ensemble Storstrøm vil besøge lokale ældrecentre i løbet af ugen.
Ugen afsluttes med stor fælles koncert i Nykøbing F. Hallen lørdag den 27. oktober kl. 15.00.

Se mere om koncerten samt billetter i ensemblets koncertkalender.

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

Afmeld