19. december 2017

Glædelig Jul og Godt Nytår


www.ensemblet.dk

GOD JUL OG GODT NYTÅR


Ensemblechef Claus Due:

Kære venner af Ensemble Storstrøm. 

Nytår er både tid til at gøre status og til at se i krystalkuglen. 

Status 2017:
I årets løb har vi spillet for et meget stort publikum (måske en rekord) og haft et meget stort antal koncertaktiviteter. Der har været nogen meget fine musikalske samarbejdsprojekter med blandt andet Københavns Drengekor og pigekoret fra Sankt Annæ Gymnasium. Korsamarbejdet har også været dyrket lokalt. Ved to lejligheder har ensemblet med solister fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opført C.E.F. Weyses Reformationskantate i Maribo Domkirke og Klosterkirken i Nykøbing med deltagelse af korene fra de to kirker. Repertoiret i 2017 har som altid været bredt, der har været både nyt og gammelt, fra J.S. Bach til et væld af musik af meget levende nutidige komponister. Det er også blevet til ny musik til vores samarbejde i Kulturtjenesten med at bringe kulturhistorie, billedkunst og musik ud til skolebørnene. 

Krystalkuglen:
Rammeaftalen for 2018-2020 med Statens Kunstfond og vores fem bidragskommuner er faldet på plads. Vi er meget glade for både aftalens indhold og for den måde, den er blevet til på. Det er sket i et meget nært samarbejde med kommunerne. Det tegner godt for ensemblets fremtid.
Kammermusikken er også i 2018 central for ensemblets arbejde. Vi forsætter også vores arbejde med musikdramatik. Sammen med Operaakademiet opfører vi Händels Alcina på Takkelloftet og på Teatret MASKEN i marts og april: Og til næste jul er det tid til et rigtigt juleeventyr for børn og voksne, når vi er sammen med Teatret Masken i vores helt egen fortolkning af “Nøddeknækkeren”.

Vi glæder os over et godt 2017 og ser frem til mange gode stunder med vores publikum i 2018.

Ensemble Storstrøm ønsker alle en god jul og et godt nytår.

NYTÅRSKONCERT

1 Ensemble Storstrøm
1 Jens Søndergaard
1 stak noder (især noget Mozart og Strauss vil lægge god bund)
Prøver efter behov
1 nytårs-veloplagt-publikum
Det kræver tålmodighed at tilvejebringe en NYTÅRSKONCERT. Efter måneders søgen for repertoire og en god juleferie (hvor alle sikkert sniger sig til at øve) tilsættes en række prøver til de to hovedingredienser. Der prøves, lyttes og smages .... og tilsættes evt. flere prøver efter behov. Slutteligt tilsættes det nytårs-veloplagte-publikum og NYTÅRSKONCERTEN er klar til servering.

hjemmesiden kan du læse mere om koncerten.

Søndag 7/1-18 kl. 15.30 i Lemvig

Mandag 8/1-18 kl. 19.30 i Taastrup

Torsdag 11/1-18 kl. 19.00 i Hylleholt Kirke

Søndag 14/1-18 kl. 15.00 i Kultunariet, Haslev

Mandag 15/1-18 kl. 19.30 i Sankt Nikolai Kirke, Nakskov

Onsdag 17/1-18 kl. 19.30 i KUMUS med introduktion kl. 18.30
Billetter til Nytårskoncerten i KUMUS kan købes på Billetto eller ved at kontakte kontoret.
Inkluderet i prisen er 1 glas bobler, som serveres i pausen.

Søndag 21/1-18 kl. 15.00 på Rosenfelt Gods, Vordingborg

EFTER......

... jul kommer nytår
efter nytår kommer...... hele to produktioner.

Ensemblet har delt sig i to. Glæd jer til at opleve ensemblet i mindre sammensætninger - alt fra soloer til harpekvintet.

Tindrende Lys og Violette Skygger
fløjte, harpe, violin, bratsch og cello

Tindrende Lys og Violette Skygger

Blæsende Vintertoner
klarinet, fagot og klaver

Blæsende Vintertoner

Se koncertkalenderen for koncerttider og steder.

Efter.......

Ja, det er langt ude i fremtiden....

Men efter tiden i slutningen af januar og begyndelsen af februar, hvor den delte produktion har været rundt i det danske land, holder ensemblet vinterferie.

Efter ferien..... begynder prøverne til Händels opera Alcina. Vi glæder os meget til samarbejdet med Operaakademiet. Det er mange år siden, at ensemblet har været en del af en rigtig operaproduktion. Der er 4 forestillinger på Takkeloftet i Operaen og 1 forestilling på Teatret Masken.
Læs mere på vores hjemmeside.

Efter .... Alcina er det påske og sidst i april udvides Ensemblet, og Symfoniorkestret kommer rundt i de 5 bidragskommuner.
Efter.... så er vi igen at finde i både de lokale musikforeninger og derefter i Tivoli til Ensemble Festival.
... ind imellem er vi på skoler med INGEN VEJ TILBAGE.
Og efter alt det er det sommerferie.
Efter sommerferie kommer SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG, som er fra 23. til 26. august 2018.

 

PÅ GENHØR OG GENSYN I 2018

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

Afmeld