Nyhedsbrev 30. september 2016

VELKOMMEN TIL ENSEMBLETS NYE NYHEDSBREV
I forlængelse af, at vi har fået nyt logo og ny hjemmeside, har opsætningen af vores nyhedsbreve nu også fået sig et facelift.

www.ensemblet.dk

KASTANJETIDEN

er over os i mere end én forstand.
Lige udenfor døren i KUMUS står det smukkeste kastanjetræ – og farverne giver varme til at gå efteråret i møde.
Ensemblet har været rundt i regionen med programmet Kastanjetid. Musikerne præsenterer musikken og her ser I fagottisten Gunnar Eckhoff ”in action”.
I morgen drager alle mand til Fejø for at give sidste Kastanjetidskoncert.

Fagottist Gunnar Eckhoff præsenterer

 

MÅLØV MUSIKFORENING 20 ÅRS FØDSELSDAGSKONCERT

På søndag går turen til Sognehuset i Måløv. Ensemblet vil sammen med sopran Sofie Elkjær Jensen give en festlig koncert i anledningen af Måløv Musikforenings 20 års fødselsdag.
Man kan se mere om musikforeningen på deres hjemmeside.
Ensemblet ønsker foreningen stort tillykke og takker for det gode samarbejde.

Her kan du gå videre til koncertkalenderen hos Ensemble Storstrøm

Her kan du gå videre til Måløv Musikforenings hjemmeside

ET STYKKE DANMARK

Ensemble Storstrøm spiller folkemusik i Snitteskolen på Oremandsgård.
På initiativ af sangskriver MC Hansen går Ensemble Storstrøm "cross-over" i spændende lokalt projekt, hvor man får mulighed for at opleve Ensemble Storstrøm i nye og grænseoverskridende musikalske rammer. Folkemusikeren MC Hansen har inviteret syv sangskrivere til at komponere hver en ny vise, der beskriver naturen og menneskene i området ved Præstø Fjord. Læs mere her.

Billetter kan købes på Billetto.

I KÆRLIGHEDENS TEGN

Om projektet fortæller DR, at sangerne og musikerne er i det forelskede hjørne, når de byder indenfor til en romantisk aften i byen. Salen er i aftenens anledning badet i romantik, og amorinerne går i ét med de blide toner fra scenen. Tag én, du elsker, og lad jeres ører forkæle – og hinanden forføre – af bløde, sværmeriske sange og den kærlige stemning. Læs mere her.

Billetter til koncerter i DR Byen - se her.

Billetter til Højskolen Marielyst - se her.

EFTERÅRSFERIE

Så byder det på sæsonens efterårsferie, hvor vi alle lader op til efterårs- og julekoncerter.

Efteråret byder bl.a. på koncert i Stavnsholtkirken og ensemblets Novemberlysprogram.

Året slutter vi af med julekoncerter, hvor vi sammen med sopranen Louise Fribo rigtigt skal komme i julestemning.

Mere om disse arrangementer i næste nyhedsbrev - eller man kan besøge vores hjemmeside www.ensemblet.dk

Jul på Fuglsang med Louise Fribo og Ensemble Storstrøm 

Ensemble Storstrøm
KUMUS
Nystedvej 73C
DK - 4891 Toreby L.

Tlf.: (+45) 29 67 10 02

Email: info@ensemblet.dk

Afmeld